ChocolateCore

31 mar

http://chocolatecore.wordpress.com

Samme Christina. Ny blog.

Stilheden og nyheden

19 mar

Line har desværre ikke tid til bloggen mere og har derfor besluttet sig for at stoppe. Men i skal ikke snydes: Jeg pønser på at lave en ny madblog, så der vil nok blive lidt stille her, til jeg får den lavet – men så er jeg også klar til at afprøve en masse lækre opskrifter og dele dem med jer igen (:

Hvid chokolademousse på marcipanbund og chokoladeganache

15 mar

20140315-093356.jpg
En lille lækker dessert, serveret med frisk frugt, til vores gæster i går hjemme i Herning. Opskriften fandt jeg på corefood.dk, men næste gang vil jeg dog kun lave bunden halv portion (hvilket jeg har omregnet til i opskriften).

Ingredienser til ca. 6 personer:

Bund:
2 æg
15g sukker
Kornene fra 1/2 vaniljestang
Saften fra 1 lime
1 1/2 tsk bagepulver
40g revet marcipan
35g hvedemel
40g mandler blendede til mel

Chokoladeganache:
100g mørk chokolade
1 dl fløde
20g honning

Hvid chokolademousse:
200g hvid chokolade
1 1/2 dl fløde
1 dl mælk
1/2 dl skyr
2 blade husblas

Bund:
Tænd ovnen på 180grader.
Pisk æg, sukker, vilje og limesaft sammen.
Riv marcipanen i dejen og pisk det i sammen med bagepulver og mel.
Tilsæt tilsidst de fint blendede mandler og pisk dejen færdig.
Fordel den i en smurt springform, ca. 18cm i diameter.
Bag bunden ca. 20-25 minutter til den er gylden.
Tag bunden ud af ovnen og vend den med det samme om, så den buede top kommer ned af og bliver flad.
Lad bunden køle.

Ganache:
Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen.
Bring fløde og honning i kog.
Hæld den kogte fløde over chokoladen af flere gange og rør godt imellem hver gang til du har en lækker ganache.
Vask kanten på springformen og fordel et bånd af bagepapir rundt i kanten, så fyldet nemt vil slippe.
Fordel chokoladen over bunden og stil den på køl.

Hvid chokolademousse:
Udblød husblassen i koldt vand 5-10 minutter.
Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen.
Bring mælken i kog og tag den af varmen.
Vrid husblassen fri for vand og rør det ud i den kogte mælk.
Hæld mælken over chokoladen af flere omgange og rør godt imellem hver gang.
Pisk fløden til skum.
Vend skyr i flødeskummet.
Tilsæt 1/4 af skummet i chokoladeblandingen og rør det ud heri.
Vend forsigtigt chokoladeblandingen over i resten af skummet.
Fordel moussen på kagen og lad den køle i køleskabet inden serveret (kan fint stå natten over).

Rocky Road

12 mar

Købte nogle mini skumfiduser i Søstrene Grene den anden dag, så kom i tanke om denne opskrift jeg skulle have prøvet. De er virkeligt farlige, for de smager lækkert lækkert! (:

Ingredienser til ca. 20 stk:
250g mørk chokolade, hakket groft
100g smør
2 spsk sirup
200g digestive kiks, knust groft
100g marshmellows, skåret i små stykker
Evt. rosiner hvis du kan lide det i

Kom chokolade, smør og sirup i en gryde og smelt det langsomt mens du rører engang imellem.
Tilset resten af ingredienserne og rør det godt rundt så det hele er dækket af chokoladeblandingen.
Kom det i en mellemstørrelse form med bagepapir.
Stil det på køl natten over og skær det ud i fine stykker.

20140311-174201.jpg

LCHF Focacciabrød

10 mar

Med det skønne vejr i går fik jeg lyst til rigtig sommer aftensmad, så lavede disse focacciabrød med en fetadip og nøddepaneret laks.
Jeg lavede dem med groft salt og oregano, hvilket ikke hang alt for godt fast, men smagte stadig lækkert.

20140310-105649.jpg

Ingredienser til 1 stor:
3 dl hytteost
6 æg
0,5 dl olivenolie
2 dl mandler
1 dl solsikkekerner
1 dl sesamfrø
2 spsk Fiberhusk
1 tsk salt
2 tsk bagepulver
“Fyld”: Groft salt + fx oregano, oliven, soltørret tomater eller andet

Tænd ovnen på 170grader.
Blend hytteost og æg sammen.
Tilsæt olivenolie og blend igen.
Mal nødder og kerner til mel.
Hæld det i en skål og rør det sammen med Fiberhusk, salt og bagepulver.
Rør hytteostblandingen godt i til sidst.
Kom dejen på en bradepande beklædt med bagepapir i et lag på ca. 1 1/2 cm.
Forbag brødet 10 minutter.
Tag det ud af ovnen og fordel dit fyld herpå (jeg brugte groft salt og oregano) og tryk det let ned k dejen.
Bag dit focacciabrød færdigt ca. 20 minutter til den er flot gylden.

Choko-peanut protein pancakes

6 mar

Lækre små pandekager efter min træning idag:

20140306-123544.jpg

Ingredienser til ca. 8 små:
2 store spsk peanutbutter
1/4 cup whey chokolade proteinpulver
2 spsk kokosfibre
1/2 tsk bagepulver
1/2 cup æggehvider
1/4 cup mælk

Rør alle ingredienser rigtig godt sammen og steg dine små pandekager i lidt kokosolie.

Globus barskab

2 mar

20140302-175706.jpg
Efter lang tids leden og derefter ventetid har jeg endelig fået mit globus barskab – Love it! (:

Squashetti carbonara

28 feb

Fandt denne opskrift for lang tid siden på corefood.dk. Så da Rema havde squash til 4kr skulle den laves:

Ingredienser til 2 personer:
2 små squash
450g kyllingebryst skåret i tern
9 skiver lufttørret skinke
3 fed hvidløg, finthakket
1 løg, finthakket
1 dl mager madlavningsfløde
1 dl mælk
3 æggeblommer
Salt og peber
Parmesan
Olie til stegning

Opvarm en pande med lidt olie.
Steg skinken sprød og tag det af panden.
Steg hvidløg og løg på panden.
Tilsæt kyllingtern og steg dem møre på panden.
Rør i mellemtiden fløde, mælk, æggeblommer, salt og peber sammen og riv squashen til pastastrimler.
Bræk skinken i stykker og kom dem på panden med kyllingen.
Tilsæt flødeblandingen og lad den tykne let under omrøring.
Tilsæt tilsidst squashen og anret din carbonara med parmesanost.

20140228-191529.jpg

Kinesisk (fordansket) soya kylling

26 feb

Fandt en lækker opskrift på kinesisk kylling, som jeg fik lyst til at lave. Men havde ikke lige alle special tingene, så ændrede og tilføjede lidt hist og her, med succes. Lækkert og anderledes:

20140225-213925.jpg

Ingredienser til 2 personer:
3 fed hvidløg
2 kyllingebryst (ca. 400g)
300g champignon
Peanuts
Risnudler

Marinade:
2 spsk soya
1 spsk Fiberhusk

Sauce:
2 tsk sukker
2 tsk soya
1 spsk balsamicoeddike
1 tsk olie
1 spsk vand

Skær kyllingen i mindre stykker og bland kyllingen i en pose med marinaden.
Lad det trække mindst 15 minutter.
Læg risnudlerne i blød ca. 10 minutter.
Hak imens hvidløg fint og hel champignon i halve.
Bland alle ingredienserne til saucen.
Kog vandet op til risnudlerne.
Imens det koger op varmes noget olie på panden og kyllingen brunes.
Når vandet koger til risnudlerne, koges de 1 minut og vandet hældes fra.
Tilsæt hvidløg og champignon til kyllingen og steg til kyllingen er mør.
Tilsæt saucen og vend det hele godt sammen ca. 1 minut over varmen.
Tilsæt tilsidst peanuts.
Klar til servering.

Browniekugler

24 feb

IMG_9612

Så er det vidst på tide, at jeg kommer igang med at blogge igen! Det er vel efterhånden en måned side, at jeg sidst postede herinde, hvilket har været på grund af  eksamen, flytning og vel egentlig også manglende lyst! Nu har jeg dog fået trukket vejret dybt ned i lungerne og er parat til at give den gas med lækre opskrifter og små hverdagsglimt herinde 🙂

Jeg kommer ikke til at være aktiv hver eneste dag – det bliver udelukkende, når jeg får lyst til at lægge noget ud, jeg gør det!

Dagens opskrift er på nogle browniekugler, jeg fandt inde på chocolat.dk, og modificerede, så de passede til, hvad jeg havde hjemme at gøre med, da jeg kort tid efter flytningen fik besøg af mine forældre, som skulle hjælpe med at hænge fjernsyn, billeder osv. op. Jeg syntes, de skulle forkæles lidt, og det  blev med disse små chokolademirakler. Jeg kan hilse at sige,  at de faldt i god jord! Min kæreste elsker dem så meget, at hun bad mig lave det til hendes forældre, da vi var på besøg hos dem!

Opskrift:

60 g smør

50 g sukker

1 stor teskefuld vanillesukker

1 knivspids salt

50 g hvedemel

10 g kakao

30 g mørk chokolade hakket

100 g mørk chokolade (eller lys, hvis man bedre kan lide det) til overtræk

Frysetørrede hindbær

– Miks ingredienserne og form dem til små kugler – jeg fik ca 16-17 styks.

– Smelt chokolade over vandbad og overtræk kuglerne

– Jeg knuste en tsk frysetørrede hindbær, så de blev til fint hindbærpulver, som jeg dryssede over kuglerne, lige når de var blevet overtrukket.

– Lad dem stå i køleskabet i 3-4 timer, og voila så har du en let og lækker treat til dine gæster.